Magnesium i syre

Indledning

Vi havde emnet syrer, baser og salte og har arbejdet med et forsøg hvor vi putter noget metal i syre og derefter ser det ætse.

Teoridelen

Når man tager de fire syrer og putter noget magnesium i, begynder det lige så stille at opløse det og op af alle reagensglassene bobler H+’er op. De stærkeste syrer gik kom der flest bobler op fra, for de kan afgive flest H+-ioner.

Tegning/illustration af forsøgets opstilling

Til forsøget skal bruges:

Udstyr:

Reagensglasstativ
5 reagensglas
Tændstikker
Magnesium, Mg
Træpind
Sikkerhedsbriller

Kemikalier:

Saltsyre, HCl, 1 M
Svovlsyre, H2SO4, 1 M
Oxalsyre, 1 M
Citronsyre, 1 M
Eddikesyre, 1 M

Vi hældte ca. 10 ml af hver syre ned i hver sit reagensglas. Derefter puttede vi et stykke magnesium, på ca. 4 cm ned i hver af syrerne. Efter et stykke tid begyndte det at boble op fra glassene, flest bobler kom der fra glasset med saltsyren (HCl) og mindst bobler kom der fra glasset med eddikesyren.
Til sidst undersøgte vi hvilken gas der kom op fra glassene. Ved at stikke en brændende træpind ind over kunne vi høre det sagde ’puff’, og derved viste vi det var brint der kom op fra reagensglassene.

Konklusion

Ved dette forsøg kan vi konkludere at når vi kommer et stykke magnesium ned i en syre vil den begynde at ætse og det vil lige så stille begynde at boble op fra det. Desto stærkere syren er, desto stærkere går opløsningen af syren (og jo flere bobler kommer der op)

Påvisning af H+-ioner

Teoridelen

Vi skal bevise der er H+-ioner i syre.
Ved at tilsætte jævnspænding, vil en evt. H+-ion vandre mod minus (minus og plus tiltrækker hinanden)

Tegning/illustrationer af forsøgets opstilling

Til forsøget skal man bruge:

Kemikalier
HCl (saltsyre)

Udstyr
En glasplade
Universalindikatorstrimmel
Krokodillenæb
Strømforsygning
Ledninger

Vi tog et stykke indikatorpapir og fugtede det med saltvand, og lagde det derefter henover glaspladen. Så satte vi krokodillenæbene, med ledningerne i, fast ude i enden af indikatorpapiret og den anden ende af ledningerne fast i strømforsygningen. Så afsatte vi en lille plet saltsyre midt på indikatorpapiret og tændte for strømmen. Så kunne vi se at pletten lige så stille bevægede sig hen mod minuspolen.

Konklusion

Det lykkedes os at få en rød syreplet til at vandre hen over indikatorpapiret, ved påføre 24 V jævnspænding, hvilket beviser der er H+-ioner i syren.

Det lykkedes os at få en rød syreplet til at vandre hen over indikatorpapiret, ved påføre 24 V jævnspænding, hvilket beviser der er H+-ioner i syren.

Elektrolyse af saltsyre

Teoridelen

Elektrisk strøm kan spalte saltsyre, i hydrogen og chlor.

Når vi har saltsyre i de to reagensglas og sætter strøm igennem, sker der følgende ved minuspolen
H+-ionerne bliver fraspaltet fra H3O+, får en elektron fra minuspolen og bliver til et hydrogenatom (H). De slutter sig sammen to og to og bliver til et hydrogenmolekyle (H2), det er en gas, som er lettere end vand, og derfor bobler det op til overfladen.

Ved pluspolen sker der følgende

Cl- afgiver den overskydende elektron til pluspolen og bliver til Cl. De slutter sig så sammen to og to til chlormolekyler (Cl2) og bobler også op til overfladen.

Tegning/illustration af forsøgets opstilling

Til forsøget skal man bruge:

Kemikalier
HCl (saltsyre)

Udstyr
Elektrolyseapparat
Krokodillenæb
Ledninger
Træpinde
Mikro-reagensglas
Strømforsygning

Først tog vi elektrolyseapparatet og hældte saltsyre i. Så tog vi to mikro-reagensglas og fyldte dem helt med saltsyre, så tog vi tommeltotten over hullet og vendte mikro-reagensglasset lige så stille rundt nede i elektrolyseapparatet så de kom til at sidde på holderne, uden at der kom luft ind i.
Derefter satte vi den ene ende af ledningerne fast i elektrolyseapparatet og den anden ende fast i strømforsygningen og tændte for strømmen. Lidt efter lidt forsvandt saltsyren inde i mikro-reagensglassene. Så tog vi dem forsigtigt op, mens vi sørgede for at holde bunden opad. Det reagensglas der sad på pluspolen og viftede den forsigtigt under næsen, og kunne lugte det lugtede af chlor.
Det andet reagensglas tog vi en brændende træpind ind under og så sagde det ’puff’.

Konklusionen

Ved at lede elektrisk strøm gennem saltsyren, fik vi den spaltet i chlor og brint gasser.
Ved pluspolen kunne vi lugte chloren og ved minuspolen, fik vi en gas, som ved kontakt med ild sagde ’puff’.

Fremstilling af saltsyre

Teoridelen

En syre er et stof, der kan afgive H+-ioner.
En base er et stof, der kan optage H+-ioner.

Når en syre og en base reagerer, afgiver syren H+-ioner til basen.
Hvis man så putter vand (H2O) ned i posen til HCl-gassen sker der følgende kemisk reaktion
HCl + H2O => Cl- + H3O+
H+-ionerne fra HCl-gassen, som den gerne vil afgive, fordi det er en syre, bevæger sig ikke frit omkring i vandet, men binder sig sammen med et vandmolekyle. Tilbage i posen har vi så, en syrerest (Cl- ) og noget syrebrint (H+) De H+-ioner går så sammen med vandet og bliver til H3O+

Tegning/illustration af forsøgets opstilling

Til forsøget skal man bruge :

Udstyr

Tragt (100ml)


Vi tog den saltsyre vi lige havde lavet og hældte 20 ml vand i.
Så havde vi fremstillet saltsyre. Den hældte vi så bagefter over i et nyt bægerglas.

Konklusionen

Det er muligt at fremstille saltsyre ud fra en blanding af vand og HCl-gas. Reaktionen sker uden opvarmning.

Fremstilling af HCL-gas

Teoridelen

Når man tager vandfrit Natriumhydrogensulfat (NaHSO4) og
Natriumchlorid (NaCl) og varmer det op sker følgende:

Na+ + Na+H+SO4--=> H+Cl- + Na+2SO4--
Nede i urinposen dannes syre-gas (H+Cl-) og en
syre-rest (Na+2SO4--)


Tegning/illustration af forsøgets opstilling



til forsøget skal man bruge:

Kemikalier:
NaHSO4, vandfrit natriumhydrogensulfat
NaCl, natriumchlorid (kogesalt)

Udstyr
Bægerglas 100 ml
Urinpose
Alm. reagentsglas
Prop m. hul
Stativ m. holder
Gasbrænder
Tændstikker
Filterpapir

Først tog vi 4 teskefulde natriumhydrogensulfat op på et stykke filterpapir og helte det ned i reagentsglasset. Så tog vi 2 skefulde natriumchlorid op på filterpapiret puttede det i reagentsglasset og blandede det sammen

Så byggede vi en opstilling, hvor vi tog reagentsglasset satte proppen, med hul i, i. I det hul satte vi så urinposen fast. Så satte vi reagentsglasset skråt fast i stativet og satte gasbrænderen under.

Da vi var færdige med at lave opstillingen varmede vi lige så stille blandingen op til urinposen er halvtfuldt med gas, så fjernede vi gasbrænderen og slukkede for den.

Derefter lukkede vi urinposen, ved at ’knække’ slangen og sætte en blå prop på. Så skyndte vi at tage proppen ud af reagensglasset.
Det vi nu havde i urinposen var HCl-gas.

Konklusionen

Det er muligt at fremstille HCl-gas ud fra opvarmning af en blanding af natriumhydrogensulfat og natriumchlorid, men de reagerer først, når de bliver opvarmet.

Indledning

Vi fremstillede en HCl-gas, som vi derefter lavede til saltsyre. Den saltsyre lavede vi så en elektrolyse af og fik Hydrogen og Chlor gas. Derefter påviste vi H+-ionen i saltsyren. Ved at tage et stykke indikatorpapir, fugtet med saltvand, afsætte en lille plet saltsyre på midten og til sidst sætte strøm igennem kunne vi se at pletten gik mod minus, og derved påvise H+-ioner.

Syre, baser og salte

Syrer, baser og salte

Lea og Mette 9.a